Vælg kogepladetype:

Et komfur er en essentiel del af ethvert køkken, da det er her store som små, laver mad til hele familien. Folk har forskellige krav og ønsker til deres komfur, nogle ønsker et mindre komfur til det lille køkken, mens andre ønsker et større komfur, hvorimod andre ønsker et komfur med mange funktioner.

Her i punkt1 i Ringe har vi et udvalg af forskellige komfurtyper, bla. mærkerne: Bosch, Siemens, Voss, AEG, Electrolux, Gorenje, Scandomestic, HAKA, Point, Gram m.m.

Induktionskomfur

I dag er det meget efterspurgt med induktionskomfur. Denne type kogeplade er meget effektiv – både hvad angår tid og energiforbrug. Opvarmning og regulering er meget hurtig. Til gengæld er det nødvendigt at have gryder og pander, som er egnede til induktion. Du kan kontrollere dit kogegrej ved at holde en magnet på bunden. Hvis den kan blive siddende er gryden/panden egnet til induktion.

Keramikkogeplader

Du kan naturligvis også vælge de traditionelle keramikkogeplader. Her er kravet til kogegrejet blot at det er plant i bunden. Keramikkomfuret er som regel lidt billigere i anskaffelse, men til gengæld langsommere og lidt dyrere i brug. Ønsker du at finde den billigste løsning er ”gammeldags” masseplader en fin løsning, som er velfungerende, men designmæssigt lidt ude af trit med moderne indretning.

Gaskomfur

Endelige er der naturligvis gaskomfuret. Et godt valg for dem, der er vant til at arbejde med gas og måske ønsker at holde fast i noget velkendt. Gaskomfuret kan fås både med gas- eller elovn. Når du har valgt kogepladetype er det tiden at kigge på ovnen.

Hvad med rengøring af ovne og komfurer?

Både keramik og induktion rengøres let med ”Toprens” Gas kræver lidt mere arbejde pga. gryderiste og brændere. Størst arbejde får du med massekogelader hvor snavs har en tendens til at brænde fast og rengøringen kan derfor være en udfordring.

Mange ovne er udstyret med selvrens. Pyrolyse er mest effektiv, og ovnen renses effektivt for alle former for snavs når rengøringsprogrammet varmer ovnen op til næsten 500 grader. Katalytisk selvrens er også effektivt. Her er der sprøjtet en grov sandpapiragtig belægning på ovnens sider.

Selvrensningen foregår så snart ovnen er på 200 grader eller derover og rensningen fungerer samtidig med tilberedningen. Ekstra renseeffekt kan opnås ved at lade ovnen være tændt på højeste temperatur i en times tid efter madlavningen er ophørt. Enkelte ovne er udstyret med ”Aquaclean”.

Her varmes vand op i bradepanden. Dette løsner snavset, og rengøringen bliver derfor lettere. Du skal dog stadigvæk bruge vand og sæbe for at opnå et tilfredstillende resultat.

Her i Punkt1i Ringe er vi naturligvis klar til at vejlede dig, så du kan træffe det bedste valg…

Byttegaranti

punkt1 har landsdækkene bytteservice. Det betyder, at du kan bytte vores produkter over hele landet. Det er rart at vide, når du køber gaver hos os.

Du kan bytte varen i enhver punkt1 butik i Danmark op til 30 dage efter købet, såfremt den er ubrugt og i orginal emballage. Hvis ikke der er byttemærke på varen, skal du medbringe kvittering.